3 fortællinger om spiseforstyrrelser og selvskade

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, lokalafdelingen i Aalborg, indbyder alle interesserede til foredrag torsdag d. 2. november kl. 18.00-20.30 på Nørresundby Gymnasium, Studievej 14, 9400 Nørresundby.

Tre personer fortæller deres historier om kampen mod en spiseforstyrrelse og selvskade.

Hvordan er det at have en spiseforstyrrelse eller at kæmpe med selvskade? Hvordan påvirker det hverdagen, relationerne og livet generelt? Og hvordan kommer man igennem det og ud på den anden side som et helt menneske?

Til foredraget kommer du tæt på tre modige mennesker, når de åbent fortæller deres personlige historier om at være ramt af selvskade eller en spiseforstyrrelse – og om hvordan de kæmpede sig fri og fandt nye veje og måder at klare livets udfordringer på. Du er velkommen til at stille spørgsmål.

Foredraget henvender sig til forældre, børn, søskende, kærester, venner, kollegaer, studerende og fagpersoner, samt mennesker, der selv er ramt af selvskade eller spiseforstyrrelser.

Pris 50 kr. for voksne og 20 kr. for unge under 18 år til støtte for LMS` arbejde.

 

I Aalborg holder Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade til i lokaler på C.W. Obels Plads 20. Her kan du deltage i DROP-in støttegrupper, hvis du er pårørende eller selv er ramt af spiseforstyrrede og selvskade, Der er også mulighed for gratis personlig rådgivning og  individuel coaching. Rådgivningen er anonym, og alle rådgivere har tavshedspligt. Læs mere om hvad der sker i Aalborg her: https://www.lmsos.dk/side/det-sker-i-aalborg/

Læs mere om LMS her: https://www.lmsos.dk

lms logo