Alene nu!

Hvad er Alene.nu?

Alene.nu er et tilbud til alle os, som har overvejelser, spørgsmål, sår eller ar på sjælen efter en skilsmisse.

Hvem er alene.nu for?

ALLE som kan bruge projektet til noget!

Hvem står bag Alene.nu?

Hjemmesiden osv. er finansieret af Folkekirken, Aalborg Stift.
Fordi rigtig mange fraskilte også er medlem af Folkekirken – eller sågar blev viet i Folkekirken – ser vi det som et ansvar at være til stede. Også når det ikke længere er så yndigt at følges ad.

Hvad nu, hvis jeg ikke har været gift?

Well, hvis du har været i et samliv af en vis varighed, og ser dig selv som fra skilt. Også selvom I hverken blev gift i kirken eller på rådhuset.
Kærestesorger er ikke i fokus her – selvom de kan være alvorlige nok!

Hvad nu, hvis jeg ikke er kristen?

Du behøver ikke at være kristen eller medlem af Folkekirken. Du kan sågar være ateist eller tilhøre en anden religion.

Hvordan kontakter jeg Alene.nu?

Du mailer til projektleder Christian Grund Sørensen ……@……
Vi kan ikke love personligt svar. Gode ideer og konstruktiv kritik er til gengæld altid velkomne J
Bemærk, at der også er en brevkasse på Alene.nu!

Projektet udspringer af en Kommunikationsplan, som blev vedtaget i Aalborg Stift foråret 2014: Der skulle bl.a.være mere fokus på de mange af os, hvis parfohold løber ind i problemer og forliser.
Informationstjenesten i Aalborg Stift fik til opgave at gøre noget – og gøre det snart.

Alene.nu er resultatet af de anstrengelser.

Vi håber, at du oplever Alene.nu som relevant og nærværende i forhold til dine spørgsmål, problemer og håb. Hvis ikke, så send gerne en mail eller slå noget op på vores Facebook-side!

Projektet er for dig, og vi kan helt sikkert lære noget af de kommentarer, vi får!
Alene.nu er en del af Folkekirkens arbejde. Så ja, vi har et værdigrundlag. Men du er hjerteligt velkommen til at plukke, engagere dig og gøre brug af Alene.nu, uanset hvad du tror på eller ikke tror på.

Alene.nu er en pose blandede bolcher – tag dem, du kan lide, og lad bare resten ligge 🙂

Hjemmeside: www.alene.nu.dk eller Email: samtale@alene.nu.dk