Familier med kræftramte børn

2147

Familier med kræftramte børn´ er en selvstændig, landsdækkende patientorganisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Organisationen blev etableret i 1983 og har i dag mere end 900 medlemsfamilier, der alle repræsenterer en familie, der har eller har haft et kræftramt barn. Hertil kommer et større antal støttemedlemmer.

Størstedelen af arbejdet med gennemførelse af medlemsaktiviteter og arrangementer er frivilligt og ulønnet. Du kan støtte vores arbejde aktivt – også selvom du blot ønsker at være passivt medlem.

Hvad laver vi:

Familier med kræftramte børn afholder en række faglige, sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier samt arbejder for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft.

Familier med kræftramte børn medvirker til, at der sikres midler til forskning i kræftsygdomme med relation til børn og unge, og arbejder med forebyggelse og afhjælpning af følgevirkninger af såvel kræftsygdommene som behandlingen heraf.

Familier med kræftramte børn, Århusvej 51, 8643 Ans By

Tlf.: 8694 6930, E-mail: info@fmkb.dk