Fri-Tid

Projekt Fri-tid arbejder vi på at forbedre livskvaliteten for personer med handicap i Aalborg og omegn, ved at involvere frivillige til sociale aktiviteter.

Derfor vil vi gerne høre fra dig, som har lyst til at være frivillig til forskellige sociale aktiviteter med personer med handicap. Det kan være til gruppeaktiviteter, så som fællesspisning, sang, sport og spil, IT og meget andet. Det kan også være en enkelt person som du mødes med f.eks. til at spille kort, lave mad sammen, tage ud at handle, gå en tur eller til koncert, og meget andet.

De personer der ønsker en frivillig er voksne med fysiske og/eller kognitive handicap af forskellig grad.

Du afgør selv i hvor stor omfang du har lyst til at være frivillig, og vi hjælper med klæde dig på til opgaven.

Så har du lyst til at gøre en positiv forskel, og udvikle dig selv personligt, så udfyld og send formularen til højre, og du vil efterfølgende blive kontaktet.

Har du spørgsmål eller andet så kontakt frivilligkoordinator Maria Winther på tlf. 3199 0037 eller mwk-aeh@aalborg.dk