Landsforeningen for efterladte efter selvmord

En følelse af dobbelt svigt

Hvert år sker der i Danmark mellem 600 og 700 selvmord. Det betyder, at der hvert år er mindst 4.000 mennesker, som oplever det traume det er, at en af deres nære har taget sit eget liv. I 2008 var selvmordstallet 597. Det fordeler sig på 415 mænd og 182 kvinder. Til sammenligning blev 394 personer dræbt i trafikken samme år.

Mange efterladte står tilbage med følelsen af et dobbelt svigt – de føler sig svigtet af den døde, og de føler, at de selv har svigtet. Og mange isoleres i deres sorg, fordi selvmord stadigt er et tabu emne, og omgivelserne ikke ved, hvordan de skal håndtere situationen.

På denne baggrund blev Landsforeningen for efterladte efter selvmord stiftet i november 2002.

Landsforeningen har lokalkredse mange steder i landet og laver forskellige aktiviteter, som blandt andet foredrag og cafeaftener. Se de forskellige aktiviteter i kredsene under Landsforeningens aktiviteter.

Nummeret til Landsforeningens kontakt-telefon er: 70274212.

Når du ringer til dette nummer får du en tlf.svarer, læg en besked og så bliver du kontaktet af foreningen så hurtigt som det er muligt. Den aflyttes 2-3 gange om ugen.

Lokal hjælp: Nordjylland

Ellen Bæk
24 23 44 75
nordjylland@efterladte.dk