Tre veninder står bag bedre integration i Aalborg SØ

310

Den kommunale indsats kan og gør meget, men dækker den alle de behov, der opstår, når man som nydansker skal blive en glad medborger og indgå i samfundet på den bedste måde?

Lysten til at forandre og gøre noget
I Aalborg SØ oplevede tre veninder for nogle år tilbage, at deres nydanske medborgere havde svært ved at blive socialt integreret i det boligområde, hvor alle tre veninder havde adresse. De mærkede, og så, at distancen mellem nydanskere og danskere generelt blev større og større i deres område, og sammen blev de enige om at gøre noget ved situationen.

Opstart af Medborgerskab 9210
Formanden for Medborgerskab 9210, Sisse Munk fortæller at initiativet tog sin begyndelse, da de tre veninder satte bestyrelsesformanden for Lejerbo Boligselskab stævne til en snak om, hvordan de sammen kunne mindske det skel de oplevede mellem danskere og nydanskere i boligområdet.
I samarbejde med Lejerbo Boligselskab og fritidsordningen Fri-Stedet, stablede de tre veninder en vejfest sammen for områdets beboere på Thulevej. Et pænt overskud gik til opstart af Medborgerskab 9210’s første aktivitet, en kvindecafé, der havde til formål at samle de kvindelige beboere på tværs af kultur og baggrund.

Kvinder mødes på tværs af kultur
Kvindecaféen havde også til formål at hjælpe nydanske kvinder med at opnå ny viden om det at være en familie i Danmark og samtidig få hjælp og støtte, når de var langt væk fra familie og hjemland.
For at sprede budskabet om den nystartede café, tog de tre veninder ud og stemte dørklokker hos beboerne, fortæller Sisse Munk. De blev mødt af positive og åbensindede kvinder, hvor af mange besøgte caféen og blev stamgæster.

Pigeklub, kreacafe og cykelklub for voksne
”Anne-Marie, har sådan et overblik over området og beboerne, hun kan hurtigt spotte, hvem der har det svært og hvor vi kan sætte ind. Hun kan altså noget!”, fortæller Sisse Munk om hendes veninde og medstifter af Medborgerskab 9210.
Med Anne-Maries evne til at spotte, hvor en indsats kunne gøre en forskel, opstartede de tre veninder en pigeklub til gavn for områdets piger og teenagere. Pigeklubben blev et frirum, hvor pigerne snakker på kryds og tværs om lige netop dét, de har på hjerte, samt finder tid til at fordybe sig i det kreative.
Udover pigeklubben, har Ann, som er den tredje veninde, startet en krea-café, hvor beboere kan komme og lave deres små hjemmeprojekter i fællesskab med andre.
Foreningens nyeste initiativ er en cykelklub for voksne, hvor kvinderne kan lære at cykle og få den frihed, bevægelighed og større mobilitet giver.

Drømmen om et hus, der matcher visionen
Deres fælles initiativer har mødt utrolig meget støtte. Sisse Munk fortæller, at de i Medborgerskab 9210 er taknemmelig for den positive hjælp, støtte og rådgivning de har fået blandt deres mange samarbejdspartnere, der bl.a. tæller DGI, Carlsberg Fonden, Alubu og Lejerbolig Boligselskab, Seminarieskolen, Kommunen, Sundhedscenteret, samt paragraf 18 midler.
Men selv med al den støtte, oplever foreningen udfordringer i deres daglige, frivillige arbejde. Bl.a. ønsker de sig lokaler til deres aktiviteter, hvor de kan opbevare deres forskellige ting.
Det er en koordineringsmæssig udfordring, og vi håber at det en dag kan lykkedes at samle flere aktiviteter under ét tag, med mulighed for at opbevare vores grej”.
Et helt særligt hus har foreningens interesse. Bygningen, som før husede Det Grønlandske Hus, men som nu står tomt i centrum af Aalborg SØ, er det store ønske, når man snakker foreningens fremtid. Her fortæller Sisse Munk, at mulighederne er mange for at samle aktiviteter på tværs i området, samt opnå den synergi et fælles hus kan skabe.
Når drømmene er store, skal der også lægges en indsats; og det må man sige at ildsjælene i foreningen gør. Det store overskud findes frem i aktiviteterne, hvor mange af de frivilliges timer bliver lagt, kombineret med et indholdsrigt arbejds- og familieliv.

Man er frivillig, fordi man ikke kan lade være
Da jeg spørger Sisse Munk, hvorfor de frivillige er så engagerede, og om de bliver ved med at puste liv i aktiviteterne, er svaret tydeligt. Det er svært at lade være, når det er mennesker man har med at gøre, og når man ved at ens indsats gør en forskel for dem omkring én.
Samtidig holder Sisse Munk også på, at man skal huske at være der for sig selv først, før man kan have overskud til at hjælpe andre.