Frivilligt arbejde – hele året

40837
Bliv frivillig hele året

Ensomhed, dårlig økonomi og følelsen af at være uden for er der hele året, og der er altid brug for frivillige.

Har du lyst og overskud til at hjælpe andre? Så er du måske klar til at springe ud som frivillig.

I De Frivilliges Hus hjælper vi gerne med at afklare hvor du og dine interesser kunne passe ind i den frivillige verden gennem en personlig samtale. Du vælger selv om du har lyst til at mødes her i frivillighuset, online, gennem telefonen eller gå en tur.

Hvis du gerne vil aftale en samtale hos os inden du går i gang, så ring gerne på tlf. 98 11 13 44 eller skriv til frivillighuset@frivillighuset.dk

Vi afholder også løbende inspirationsmøder, hvor du kan få et overblik over alt det man kan lave i den frivillige sociale verden, og sociale byvandringer, hvor du kan være med til at kigge indenfor hos en række foreninger. Bliv opdateret om vores arrangementer via nyhedsbrevet eller på vores facebookside.

Du kan også finde konkrete frivilligjobs på www.frivilligjob.dk. Her er der et hav af forskellige muligheder og stor chance for at finde lige dét job, som du kunne tænke dig.

Vær opmærksom på, at foreningerne ikke altid får lagt et jobopslag op, når de står og mangler en ekstra hånd. Du kan til enhver tid tage direkte kontakt til en forening. Der er altid plads til endnu en ildsjæl.

Nedenfor kan du se nogle af de nyeste job på www.frivilligjob.dk. Besøg siden for at finde lige det frivilligjob, der passer til dig.

Vent venligst, henter data...