CORONA-UPDATE

703

De Frivilliges Hus er åbent for møder og aktiviteter, der overholder de gældende corona-restriktioner.

De gældende restriktioner og retningslinjer er blevet forlænget til og med den 6. maj 2021, hvorfor De Frivilliges Hus som udgangspunkt stadig er lukket for offentligheden og for de fleste foreningsaktiviteter. Medarbejdere arbejder fortsat hjemmefra, og kan træffes på tlf. og mail i husets åbningstid.

De Frivilliges Hus er dog åbent for møder og aktiviteter, der overholder de gældende restriktioner. Der er således åbent for tilbud til udsatte borgere, for selvhjælpsgrupper og for aktiviteter for børn og unge.

Møder skal dog tilrettelægges sådan, at forsamlingsloft på 5 personer og afstandskrav på 2 meter overholdes. Aktiviteter for børn og unge er ikke omfattet af det skærpede forsamlingsloft, så børn og unge kan mødes op til 10 personer i De Frivilliges Hus lokaler.

Hvis I booker lokaler og afholder møder i De Frivilliges Hus skal I spritte af på borde, berøringsflader (f.eks. stoleryg/-sæde, dørhåndtag, osv.) både før og efter jeres møder. Derudover skal I bære mundbind, når I færdes i huset. Der er ikke krav om mundbind, når I sidder ned i det bookede lokale.

Vær i øvrigt opmærksom på, at forsamlingsloftet for udendørsaktiviteter er blevet hævet, så det nu er tilladt at mødes op til 50 personer udendørs i idræts- og foreningssammenhæng.

Som altid er I meget velkommen til at kontakte os, hvis I har spørgsmål, eller vi kan hjælpe med lokalebookinger, rådgivning om frivilligjobs og hjælpetilbud, online kurser eller hvad der er relevant for jer lige nu.