Er du pårørende til et menneske med angst?

892

Angstforeningen inviterer til møde for pårørende i De Frivilliges Hus i Aalborg d. 4. december. Pårørende til børn, unge og voksne med en angstlidelse (socialfobi, panikangst, agorafobi, generaliseret angst, helbredsangst m.v.) har nu mulighed for at mødes og udveksle tanker og erfaringer med andre pårørende.

Kom og vær med til Angstforeningens møder for pårørende. Møderne holdes som udgangspunkt en gang om måneden kl. 19.00-21.00 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg. Næste møde er mandag d. 4. december 2017, hvor Aqsa og Mariah vil tage imod og sørge for gode og trygge rammer.

Er du interesseret i at vide mere og tilmelde dig møderne, så tag kontakt til Aqsa og Mariah på mail: grupper@angstforeningen.dk eller mail: angstaalborgpaarorende@angstforeningen.dk  

Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Første møde er gratis. Herefter skal mindst en pårørende fra samme familie være medlem af Angstforeningen for at deltage i møderne.

 

Så mange har angst

Angst er den mest udbredte psykiske lidelse i Danmark. Omkring 12% vil blive ramt af angstsymptomer i løbet af et år. Og 13-29% af befolkningen vil få en angstlidelse på et tidspunkt i deres liv.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at omkring 135.000 danskere har været i kontakt med sygehusvæsenet med diagnosen angst. Rigtig mange mennesker lever dog med deres angst uden at kontakte sundhedsvæsenet. Den seneste undersøgelse fra Psykiatrifonden, fra sommeren 2016, viser, at 400.000 danskere har symptomer på angst og at stadig flere børn og unge får en angstlidelse.

Vil du vide mere om angst og Angstforeningen: http://www.angstforeningen.dk 

angst armbånd