De Frivilliges Hus og Netværket Dobbeltminoriteter inviterer mennesker og familier med anden etnisk baggrund til et arrangement om demenssygdomme.
Det foregår lørdag d. 7. maj kl. 11.00-14.00 i De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, Aalborg, mødelokale 7 & 8. Det er gratis at deltage – ingen tilmelding, man møder bare op.
Hør mere om demens-sygdomme. Hvad indebærer demens for den ramte og for resten af familien? Hvordan opdager man demens? Hvordan behandler man sygdommen?
Mød Alzheimerforeningen og Aalborg kommunes medarbejdere inden for demensområdet og hør om deres aktiviteter og hjælpetilbud for alle i familien.