Børne- og Ungdomsprisen til FDF Vester Hassing

953

Aalborg Y´s Mens Club Aalborghus har d. 12. september uddelt Børne- og Ungdomsprisen 2020 på 25.000 kr. til FDF Vester Hassing. Prisen blev overrakt på Minigolfbanen i Aalborg vestby af rådmand Mads Duedahl og Kaj Hupfeldt Nielsen fra den lokale Y´s Mens Club.

De øvrige nominerede i år var Børnemix Aalborg under Ungdommens Røde Kors og Mentiqa, der begge fik 2.500 kr. til deres lokale arbejde for børn og unge.

 

Minigolf hjælper udsatte børn

Minigolfbanen drives og passes af frivillige medlemmer af Aalborg Y´s Mens Club Aalborghus, og overskuddet fra driften anvendes ubeskåret til velgørende formål. På lokalt plan støttes børne- og ungdomsarbejde i og omkring Aalborg, og på verdensplan ydes støtte til børn og unge i flere udviklingslande.

Husk at besøge minigolfbanen i Aalborg vestby. På den måde støtter du det frivillige arbejde.

Læs mere her