Integration i Aalborg

På vores søsterside www.integrationaalborg.dk, har vi samlet alle de frivillige aktiviteter og hjælpetilbud inden for flygtninge- og integrationsområdet i Aalborg kommune.

Her kan du få et overblik over de mange aktiviteter og tilbud lavet af frivillige organisationer og borgergrupper. Aktiviteter og hjælpetilbud er inddelt i kategorierne:

  • Sociale fællesskaber
  • Sproghjælp
  • Rådgivning
  • Idræt
  • Praktisk hjælp
  • Økonomisk hjælp

Metodekataloger

Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark og De Frivilliges Hus i Aalborg har i samarbejde gennemført et projekt om at øge deltagelsen i frivilligt arbejde blandt nytilkomne flygtninge i Aalborg kommune.

Projektet blev gennemført med SATS-midler i 2017-18. Målet var at styrke flygtninges netværk i lokalsamfundet, øge deres kendskab til dansk sprog og kultur og give dem en meningsfuld fritid.

I forbindelse med projektet udviklede vi en række metodekataloger om inddragelse af flygtninge i frivilligt arbejde og integration i foreningslivet.

Find metodekatalogerne og læs mere om projektet her