FN´s frivilligdag fejres i Aalborg d. 5. december

1209

FN har udnævnt d. 5. december til international frivilligdag. I anledning af FN´s frivilligdag, som i år markeres over hele verden for 35. gang, kan Aalborgs borgere torsdag d. 5. december 2019 fra kl. 14.00-17.00 møde medarbejdere fra De Frivilliges Hus i Aalborg midtby ved Nytorv, hvor vi deler gratis suppe ud.

Med budskaber som “Bliv Frivillig hele året” & “Find hjælp – til det meste” vil vi møde aalborgenserne til en snak om frivillighed. Mød op og hør om, hvordan du kan yde en frivillig indsats til gavn for marginaliserede og udsatte grupper. Bliv frivillig og gør noget godt for andre!

Udover den varme suppe vil vi sprede julestemning i Aalborgs gader med julegodter, smil og julekort. Så kom og få en snak om, hvordan du kan blive frivillig hele året rundt eller finde hjælp til det meste i Aalborg.