Foreningen Jordforbindelsen har til formål at tilrettelægge tilbud og netværk, hvor voksne kan mødes og i fællesskab udvikle sig med naturen som omdrejningspunkt.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
I praksis vil det sige gratis uforpligtende og anonyme interessefællesskaber med fokus på håndværk, natur, bæredygtighed og selvforsyning, samt selvhjælpsgrupper til eksempelvis stresshåndtering.
Jordforbindelsen har aktiviteter i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg kommuner.
Foreningen Jordforbindelsen – Det naturlige netværk for voksne