Frivillig Fredag i Aalborg d. 28. september

308

Aalborg Frivilligråd inviterer til Frivillig Fredag d. 28. september – kom og vær med!. Fredag d. 28. september fejrer vi i fællesskab frivilligheden i hele Aalborg Kommune. Byens mange frivillige vil danne en imponerende menneskekæde over Limfjordsbroen, og der vil være uddeling af Aalborg Kommunes Frivilligpris 2018 ved et arrangement i Folkekirkens Hus. Alle frivillige ildsjæle og foreninger er velkommen til at deltage.

Der bliver fest og farver d. 28. september, når sambaskolen “Poco Loco” skyder Frivillig Fredag i gang i Aalborg  Kl. 15 mødes frivillige fra hele kommunen på Nørresundby Torv og går derfra i samlet optog over Limfjordbroen med “Poco Loco” i spidsen. På broen gøres der stop, og de frivillige danner en menneskekæde tværs over broen.

Optoget fortsætter til Folkekirkens Hus på Gammeltorv, hvor Aalborg Kommunnes Frivilligpris uddeles kl. 16 af rådmand Mads Duedahl. Bandet “Kvinden i Buret” vil sørge for den musikalske underholdning. Journalist Jørgen Pyndt er konferencier ved arrangementet, som slutter med, at Aalborg Frivilligråd er vært ved en forfriskning.

Frivillig Fredag har hvert år et tema. Årets tema er: “Her er vi seje sammen”.