Frivillig Fredag i Aalborg den 24. september

570

Fredag den 24. september 2021 kl. 17.00-20.00 er der Frivillig Fredag i Aalborg. Til Frivillig Fredag hylder og fejrer vi alle de fantastiske frivillige i hele Aalborg Kommune.

Skal du med til Frivillig Fredag fest d. 24. september i Aalborg? Arrangementet afholdes på Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst. Aftenens program byder på spisning, god musik og hyggeligt samvær. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Husk tilmelding senest fredag d. 17. september 2021. Tilmeld dig her

Til Frivillig Fredag uddeles Aalborg Kommunes Frivilligpris, som hædrer en ildsjæl/forening, der i årets løb har vist et særligt engagement og medvirket til at skabe gode resultater inden for frivilligt socialt arbejde for udsatte borgere. Med prisen følger en check på 5.000 kr., som tilfalder foreningen/organisationen.

Se mere om programmet for Frivillig Fredag i Aalborg her

Tilmeld dig til Frivillig Fredag her

 

Det er Aalborg Frivilligråd, der inviterer til Frivillig Fredag. Vi skal hylde dig og de mange andre frivillige i Aalborg Kommune, der gør en stor indsats for jeres sag, jeres medmennesker og jeres lokalområde. I skal anerkendes for det gode arbejde. Derudover skal Aalborg Kommunes Frivilligpris 2021 uddeles til en særlig ildsjæl.