Frivilligmarked i Aalborg d. 10. juni

1571

Lørdag d. 10. juni kl. 11-15 er der stort Frivilligmarked på Gammel Torv i Aalborg. 36 frivillige sociale foreninger vil deltage i Frivilligmarkedet og fortælle om deres virke og hjælpetilbud. Der vil dagen igennem være musik, prisoverrækkelser, taler og forskellige events. Læs nyhedsblad om Frivilligmarked i Aalborg her

 

Frivilligmarkedet er en årlig festdag med markedsstemning og fællesskab på tværs af organisationerne, samt en mulighed for under hyggelige former, at møde borgerne i Aalborg. Det er i år 22. gang der holdes Frivilligmarked i Aalborg, og det vil ske med udgangspunkt fra to store tipier, som opstilles på Gammel Torv, hvorfra Aalborgs frivillige sociale foreninger vil fortælle om deres arbejde og hjælpetilbud og om mulighederne for at yde en frivillig indsats i en forening, der gør godt for andre.

 

Frivilligmarked

Frivilligmarkedet skal være med til at skabe opmærksomhed om det mangfoldige frivillige sociale arbejde, der hver dag året rundt foregår i Aalborg Kommune, og medvirke til at skaffe nye frivillige hænder til foreningernes arbejde for udsatte grupper som fx kriseramte børnefamilier, flygtninge, ensomme unge og ældre, misbrugere og voldsramte kvinder m.fl.

 

I forbindelse med Frivilligmarkedet vil der være gratis musik koncert med bandet “Heinz K & Rold Dolls”. Bettina Poulsen, leder Barnets Blå Hus i Aalborg, holder markedets festtale og Y´s Mens Club vil uddele Aalborg Børne- og Ungdomspris på 25.000 kr. til en lokal forening, der arbejder for at fremme udsatte børn og unges vilkår.

 

Mød følgende foreninger til Frivilligmarked i Aalborg:

Alzheimerforeningen, Aalborg Menighedspleje, Amnesty International, Aktive Ordblinde, Asylforum Aalborg, Aalborg Bloddonorforening, Barnets Blå Hus, Broen Aalborg, Børns Voksenvenner, Cafe Væxt, CISV, Dansk Røde Kors, Danmission Genbrug, Depressionsforeningen, Den Sociale Skadestue, Familieklubben.dk & IOGT, FriRummet, Frivillig Aalborg (Dansk Flygtningehjælp), Projekt Fri-tid, Fødselsdagskompagniet, headspace, Kamillus, Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, Krisecenter for kvinder, Kræftens Bekæmpelse, Mandecentret, Mødrehjælpen, Natteravnene, OCD-foreningen, Red Barnet, SINDs Pårørende, SOS-Børnebyerne, Ventilen, Ældre Sagen & Ældre hjælper Ældre.

 

Yderligere oplysninger om Frivilligmarkedet fås ved henvendelse til:

 FM 2017 plakat