
Lørdag d. 3. oktober 2020 kl. 11.00-15.00 er der igen Frivilligmarked på Gammeltorv i Aalborg. 36 frivillige sociale foreninger vil deltage i Frivilligmarkedet og fortælle om deres virke og hjælpetilbud og om mulighederne for at yde en frivillig indsats.
Programmet er endnu ikke helt på plads, men i lighed med tidligere år vil der være musikalsk underholdning, taler og forskellige events.
Det er i år 24. gang der afholdes Frivilligmarked i Aalborg, og det er De Frivilliges Hus, som er arrangør. Fri entré hele dagen. Alle er velkommen.
Vil du vide mere eller tilmelde dig/din forening til Frivilligmarked så kontakt De Frivilliges Hus på tlf. 98111344 eller mail: morten@frivillighuset.dk