I forbindelse med fejringen af Frivillig Fredag blev Aalborg Kommunes Frivilligpris traditionen tro uddelt. Maja Munkhaus Olsen fik Aalborg Kommunes Frivilligpris 2020 for sit mangeårige arbejde i den frivillige sociale forening BROEN Aalborg, der hjælper børn og unge fra ressourcesvage familier med at få et aktivt fritidsliv. Maja fik prisen overrakt af formand for Aalborg Frivilligråd Nanna Vejbæk og rådmand Mads Duedahl. Se her
Der var i år fire nominerede til Aalborg Kommunes Frivilligpris.
Ungdommens Røde Kors Aalborg v. Cecilie Uldum, Asylforum Aalborg v. Britt Debes, Køkkenhaver for flygtninge på Syrenbakken v. Lilli Christoffersen & BROEN Aalborg v. Maja Munkhaus Olsen.