Gå med på en social byvandring i Aalborg Øst d. 28. april

860

Torsdag d. 28. april 2022 kl. 15.00-17.30 er der igen mulighed for at gå med på en af De Frivilliges Hus populære sociale byvandringer i Aalborg.

Det er denne gang Knud og Mai fra De Frivilliges Hus, der er guider på turen rundt i Aalborg Øst. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Mødested ved ButikCaféen, Saltumvej, 9220 Aalborg Øst.

Der vil være besøg/stop hos følgende steder og foreninger:

Repair Café Aalborg, Red Barnet Naturklub, Ældre Sagen Aalborg Øst, ButiksCaféen og Genbrugsen på Saltumvej, Byttebørsen i Sundparken, Kvarterværkstedet (fortælling fra en frivillig) og Makerspace på Trekanten.

Vil du vide mere så ring eller skriv til Knud på tlf. +45 6195 1991, mail: knud@frivillighuset.dk

Læs mere og tilmeld dig byvandringen her

 

Se det sociale Aalborg og bliv stolt af din by! Selv inkarnerede aalborgensere bliver helt “blæst”, når de oplever, hvilken oase af fine gratis hjælpetilbud, som findes i deres by. Har du lyst til at blive glad i låget over al den hjælpsomhed og venlighed, som findes lige på nærmeste gadehjørne, så tag med på en social byvandring.

På den ca. 2 timer lange tur, som foregår i Aalborg Øst, vil vi kigge ind forskellige steder, hvor man kan få hjælp og støtte i kritiske situationer i ens liv. Det er også steder, hvor man har mulighed for at blive frivillig, hvis det er det, man har lyst til.