GreenKayak i Aalborg – saml affald og hjælp havmiljøet

67

Få en gratis kajaktur på Limfjorden. Der flyder plastik rundt i vandet og venter på at blive samlet op. Miljøorganisationen GreenKayak kommer til Aalborg d. 28. august, hvor du helt gratis kan låne en af deres grønne kajakker og hjælpe til med at fiske affaldet op. Mød op ved Honnørpladsen fra kl. 11.00-17.00.

Er du over 18 år kan du helt gratis leje en kajak i to timer; på den betingelse, at du i løbet af sejlturen indsamler det affald, du støder på. GreenKayak udlejes gennem Aalborg Cable Park. Se hvordan du booker en kajak her

GreenKayak er en miljøorganisation, der har dedikeret sig til at rengøre verdenshavene fra en kajak ved at lade frivillige benytte kajakkerne gratis. Siden 2017 har NGOéns grønne kajakker prydet flere europæiske havne med den klare mission om at forskønne og rengøre vandet omkring byerne. GreenKayaks mission er at engagere så mange mennesker som muligt i kampen mod havforurening og befri de lokale havområder for plastik og affald.