Hvad betyder den nye lov om persondata for din forening?

332

Den 25. maj træder der en ny persondataforordning fra EU i kraft. Den har betydning for, hvad man som forening må indsamle af persondata, hvordan man opbevarer det og hvem man evt. må dele det med.

Torsdag d. 24. maj fra kl. 18.30-21.30 afholder Aalborg Kommune et lille gratis seminar for alle foreninger om de nye regler. Det foregår i konferencesalen i Gigantium, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg. Underviser på seminaret er Torsten Højmark Hansen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Se invitation til seminar for foreninger om persondataforordningen her

Seminaret er for alle foreninger i Aalborg Kommune inden for det folkeoplysende område, kulturområdet, frivillige sociale foreninger, samråd og foreninger i landdistriktet. Tilmelding senest fredag d. 17. maj. Tilmeld dig via Nem Tilmeld: https://sundhed-kultur.nemtilmeld.dk/115/