Hvem skal have Den NORDJYSKE Initiativpris 2017?

680

NORDJYSKE hædrer dem, der uegennyttigt gør noget for andre.  Nordjyske Medier har, med støtte fra Aalborg Stiftstidendes Fond, indstiftet en pris, der uddeles for tredje gang torsdag d. 30. marts 2017. Prisen er på 100.000 kr. Indstil din kandidat frem til d. 22. februar.

 

Læs mere og indstil din kandidat her: http://unbouncepages.com/initiativpris2017/ eller benyt link på www.nordjyske.dk. Eller send en mail med navn og begrundelse til: initiativpris@nordjyske.dk

 

En kandidat til Den NORDJYSKE Initiativpris er en person eller forening, som:

  • Uegennyttigt gør noget for andre
  • Går forrest med et godt eksempel
  • Gør en forskel for andre
  • Er nytænkende i at skabe et godt liv for dem, der ikke selv kan
  • Tænker bæredygtighed og recycling

 

Du kan være med til at finde frem til den person, der skal modtage prisen.

Frem til onsdag d. 22. februar kl. 10 kan du indstille din kandidat. Den endelige prismodtager udvælges af en dommerkomité. Kandidater kan kun indstilles én gang, og prisen kan ikke søges.

 

Kandidaten kan ikke findes i kultur- eller idrætslivet, da disse områder i forvejen hædres med Den NORDJYSKE Kulturpris og Den NORDJYSKE Idrætspris.