Inspirationsaften for nye frivillige d. 11. november

68

Torsdag d. 11. november 2021 kl. 17.00-20.00 byder De Frivilliges Hus igen inden for til et af de populære inspirationskurser. I forbindelse med mødet vil der være mulighed for at møde sociale foreninger og frivillige ildsjæle, der vil fortælle mere om deres foreningsarbejde.

En aften med oplæg, dialog og konkrete idéer til hvordan og hvor, du kan blive en del af det frivillige sociale arbejde og forskellige sociale fællesskaber i Aalborg og omegn.

Det er gratis at deltage – læs mere og tilmeld dig her

Der vil blive serveret aftensmad, så vi har brug for din tilmelding.

Deltag og hør mere om, hvordan du kan få et frivilligjob, der passer til dine ønsker, din kalender og dit liv. Vi hjælper dig med at finde et frivilligjob, der matcher dine interesser og kompetencer. Det kan være alt fra at være lektiehjælper eller besøgsven til at arbejde med ensomme og psykisk sårbare unge, at arbejde i en rådgivning eller genbrugsbutik eller på væresteder eller hjælpe foreninger med pr, it, eller bestyrelsesarbejde.

Der er brug for dig – bliv frivillig og gør noget godt for andre!