Juleaften for hjemløse, ensomme og familier i Aalborg 2020

3355

Jul i Vejgaardhallen 2020. ​I år er julearrangementet for socialt udsatte voksne i Vejgaardhallen d. 24. dec. aflyst pga. corona. I stedet udleveres der ved Vejgaardhallen en traditionel julemenu i termoboks til de borgere, der har fået billet til dette.

Billetter kan hentes ved Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens kontorer i perioden fra d. 1. dec. til og med d. 14. dec. Der kan også hentes billetter ved Kirkens Korshærs varmestue, Café Parasollen, Frelsens Hær, Café VæXt og Bo- og Gadeteamet.

Kirkens Korshærs varmestue i Søndergade holder dog åbent d. 24. december samt alle de øvrige helligdage mellem jul og nytår. Den 24. december er der åbent i varmestuen i Søndergade fra kl. 10-15 og igen fra kl. 21 og resten af aftenen. Café Parasollen holder også åbent juleaften.

Kirkens Korshærs juleaften for hjemløse og ensomme i Ansgar kirken. Kirkens Korshærs arrangement er fra kl. 16.30-20.30 i Ansgar Kirken, Vesterbro 1A, 9000 Aalborg. Dørene åbnes kl. 16.30, og fra kl. 19.00 er der julegudstjeneste. Aftenen slutter kl. 20.30. Der er hygge både før og efter gudstjenesten, men der er skruet ned for dans om juletræet og der bliver kun sunget i kirken. Al bevægelse kræver mundbind, så vi kan passe på hinanden.

Glædelig jul lige om lidt!