Julehjælp i Aalborg

3979

Liste over hvor du kan søge julehjælp 2023

Nedenfor kan du se hvilke frivillige sociale foreninger, kirker og andre steder, der uddeler julehjælp i Aalborg kommune, og hvor du søger. Listen opdateres løbende.

Blå Kors
Blå Kors uddeler julehjælp til børnefamilier, hvor forældrene er på overførselsindkomst. Julehjælp uddeles til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og består af hjælp til gaver og julemad. Der er åbent for ansøgning til julehjælp d. 24. oktober med ansøgningsfrist d. 24. november. Ansøg her: https://www.blaakors.dk/jul

Blå Kors julelejr for børn (7-13 år)

Blå Kors Julelejr for unge (13-20 år)

Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp uddeler julehjælp til børnefamilier, hvor forældrene er på overførselsindkomst. For at komme i betragtning til julehjælp skal man have hjemmeboende børn under 18 år og være på overførselsindkomst (er man samboende/gift skal begge være på overførselsindkomst).

Dansk Folkehjælps Julehjælp består af af 800 kr. til mad pr. familie plus 500 kr. til julegaver pr. barn (maks. 2.800 kr. i alt pr. familie). Der er mulighed for at søge julehjælp i perioden 16. oktober til 19. november. Ansøg her: https://ansogning.folkehjaelp.dk/

Julehjælpen
Julehjælpen giver julehjælp i form af legetøj, tøj, gavekort mm. til økonomisk trængte familier med børn under 18 år. Der åbnes for ansøgninger til julehjælp d. 1. oktober. Sidste frist for at søge Julehjælpens gaveportal er den 17. december. https://julehjaelpen.dk/sog-julehjaelp-hos-julehjaelpendk

Røde Kors
Julehjælpen består af et gavekort til en værdi af 900 kr. Der åbnes for ansøgninger d. 1. november. Ansøg på: https://www.rodekors.dk/jul/julehjaelp/soeg-julehjaelp
Eller en af Røde Kors-butikkerne: https://aalborg.drk.dk/forside/genbrugsbutikker/

Røde Kors Julevenner: Mangler du et sted at holde juleaften, eller har du plads til en gæst om dit julebord. Så kan du blive julevært eller julegæst i Røde Kors Julevenner. https://www.rodekors.dk/jul/julevenner

Frelsens Hær
Frelsens Hær uddeler julehjælp til trængende. Man kan søge julehjælp via en online ansøgning fra den 1. – 30. november.
Ansøg på: https://julehjaelp.fhportal.dk/

Frelsens Hær julefest. Juleaften for voksne i Aalborg. Sted: Frelsens Hær, Skipper Clements Gade 9, 9000 Aalborg. Dørene åbnes kl. 18.00 og kl. 18.30 er der julegudstjeneste, og efterfølgende julehygge med kaffe og kage samt dans om juletræet. Kl. 21.15 er der julegaver til alle inden julefesten slutter.

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn
Foreningen til Støtte for Mødre og Børn er en landsdækkende privat forening, som yder økonomisk eller rådgivningsmæssig støtte til enlige mødre eller fædre og gravide, herunder uddeler foreningen julehjælp. Julehjælpen er et legat på 1000 kroner, som kan søges i perioden 24. september til 1. december. Ansøg om julehjælp på følgende link: https://morbarn.info/vi-stotter/

Børnenes Kontor
Børnenes kontor uddeler julehjælp i form af poser med madvarer og godter. Ansøgning om julehjælp skal forgå gennem barnets skole til barnets klasselærer. Ansøgning for julehjælp starter i midt november. Se mere her: https://borneneskontoraalborg.dk/aktiviteter/

Børnesagens Fællesråd
Hvert år samler de danske kirker ind, så udsatte familier i Danmark kan fejre jul. Julestipendierne formidles via Børnesagens Fællesråd til enlige forsørgere, der har en meget dårlig økonomi. Du kan søge julestipendiet fra d. 30. september med ansøgningsfrist d. 15. november. Ansøg om julehjælp her: https://børnesagen.dk/jul/

GAVEN Aalborg
GAVEN Aalborg er et julehjælpsprojekt, hvor borgere i Aalborg kommune kan søge om en god julegave til deres børn. Bag GAVEN står Bethaniakirken Aalborg. Alle godkendte ansøgere inviteres til et hyggeligt, hjerteligt og julet uddelingsarrangement lørdag d. 9. december i Bethaniakirken Aalborg.

Er du forælder og ønsker at give en god julegave til dit barn, men har et lavt rådighedsbeløb eller er i en trængt situation, kan du ansøge GAVEN. Der er åbent for ansøgning d. 29. oktober med ansøgningsfrist d. 26. november kl. 12. Ansøg her: https://bethania.dk/gaven23/

Julekurv.nu
Aalborg Citykirke står bag Julekurv.nu. Formålet er at hjælpe økonomisk trængte familier i Nordjylland til at fejre jul. Julekurven indeholder derfor de madvarer, der typisk vil være at finde på et dansk julebord. Du kan ansøge fra d. 1. november med ansøgningsfrist d. 20. november. Ansøg her: https://julekurv.nu/

Wintherhjælpen
Wintherhjælpen giver julehjælp til mindre privilegerede børnefamilier, der ikke selv kan finde penge til at holde jul for. Julekurvene bliver kørt ud d. 16. december. Ansøg her: http://wintherhjælpen.dk/ans%C3%B8g

Lions Club
Flere af Lions lokalafdelinger uddeler julehjælp til trængte familier. Tag kontakt til den afdeling, der ligger nærmest dig for at få nærmere information om, hvordan du søger. Find din lokale Lions Club her: https://www.lions.dk/find_din_lokale_klub

Mødrehjælpen
Julehjælp til udsatte børnefamilier med hjemmeboende børn. Mødrehjælpens Julehjælp består af et legat på 550 kr. Man kan søge om hjælp til maks. tre børn pr. familie. Både mødre og fædre kan søge – der åbnes for ansøgning til julehjælp d. 10. oktober med ansøgningsfrist d. 7. december.
Ansøg her: https://moedrehjaelpen.dk/forside/soeg-julehjaelp/

Den Danske Frimurerorden
Gaveportionerne består af alt, hvad der skal til for at fejre en god Juleaften, dvs. steg, tilbehør, knas, lys, servietter, og hvis der er børn også lidt gaver i form af legetøj. Der er ansøgningsfrist d. 25. november. Juleuddelingen finder sted d. 17. december.
Ansøg her: https://ju67.dk/index.php/juleuddeling

Scleroseforeningen
Scleroseforeningen uddeler julelegat  til personer med sclerose og deres familier. Der åbnes for ansøgning d. 1. oktober med ansøgningsfrist d. 26. november. Ansøg her: https://www.scleroseforeningen.dk/vaer-med/medlemskab-og-tilbud/legater/her-kan-du-ansoege-om-julelegat
Julelegatet udbetales senest i uge 50.

Julehjælp i sogne
Julehjælp i folkekirken uddeles af de lokale kirker. Mange kirker uddeler julehjælp for midler, der er samlet ind i sognet. Det kaldes ofte sognets menighedspleje, find dit sogn her og ansøg https://sogn.dk/

Samvirkende Menighedplejer
Hvis der ikke uddeles julehjælp i din lokale kirke, kan du søge om julelegat hos Samvirkende Menighedsplejer. Det kræver, at du får din ansøgning attesteret hos den lokale sognepræst. Sognepræsten kan også søge på vegne af et medlem i sognet. Ansøgningsfrist d. 4. december. kl. 16. Ansøg her: https://www.menighedsplejen.dk/soeg-legat-1/julehjaelp

Dansk Hjælpeforening
Julehjælp til familier. Ansøgningsfrist d. 24. november. Se mere her: https://www.facebook.com/profile.php?id=100064383620314

Foodbank Aalborg
Foodbank Aalborg er en frivillig organisation, der bekæmper madspild og hjælper personer, der har svært ved at få økonomien til at slå til. Foodbank er en sammenslutning af fem kirker, der uddeler mad fem gange om ugen. Har maduddeling mandag kl. 15.00-16.00 fra Apostolsk Kirke, Hadsundvej 75, 9000 Aalborg. Tirsdag kl. 15.00-16.00 fra Ansgars Kirken, Vesterbro 1A, 9000 Aalborg. Onsdag kl. 14.00-15.30 fra Bethelkirken, Niels Ebbesens Gade 14, 9000 Aalborg. Torsdag kl. 15.00-16.00 fra Aalborg Citykirke, Riihimækivej 6, 9200 Aalborg. Fredag kl. 15.00-16.00 fra Frikirken International Church, Troensevej 9,1, 9220 Aalborg Øst.

Foodbank har maduddeling til jul – tid og sted følger. Se mere her: https://foodbank.nu/

Nordjysk Fødevareoverskud
Har maduddeling alle hverdage, også hverdagene mellem jul og nytår. Sidste uddeling inden jul er fredag d. 22. december. Mellem jul og nytår er der uddeling torsdag d. 28. december og fredag d. 29. december. Se mere om åbningstider og priser: https://no-fo.dk/

Stop Madspild Lokalt Aalborg
Pop-op madoase i julen i Aalborg på adressen (følger). Dem der har brug for det kan hente overskudsmad fra kl. 23.00 lillejuleaften. Der deles også mad ud mellem jul og nytår (dato følger). https://www.facebook.com/groups/191885557920189/

Charity of Aalborg
Er for unge og ældre ensomme borgere, som har svært ved at overskue julens udgifter. Her kan du ansøge om en af årets julekøbmandspakker. Indsend en kort beskrivelse af, hvorfor netop du gerne vil modtage pakken. Ansøgningen skal sendes inden d. 1. december.  Du kan ansøge ved at sende en mail til: info@impactevent.dk eller et brev til Charity of Aalborg v/Arne B. Schade, Sofiehøj 4,1 tv., 9000 Aalborg. Husk at påføre adresse, tlf. nr. og mailadresse på ansøgningen. De borgere, der kan komme i betragtning får direkte besked.

Bermann & Rosenberg
Julehjælpen uddeles som et tilskud til folk der trænger til en hjælpende hånd igennem juledagene. Der uddeles julehjælp til 5 ansøger på 1.000 kr. Ansøgningsfrist er d. 17. december kl. 23. Ansøg her: https://www.mitsamlelån.dk/bermann-rosenbergs-julehjaelp/

Tjen Aalborg
Julehjælp til økonomisk trængte familier i Aalborg. Se mere her: https://da-dk.facebook.com/tjenaalborg/

Raise for Kids
Julehjælp for sårbare og udsatte familier og børn i Aalborg. Se mere her: https://www.facebook.com/RaiseforKids/

Gestus Nord
Julehjælpen gives til økonomisk trængte børnefamilier, som ikke har råd til at holde juleaften. Gestus Nords julehjælp består af en julekurv til en værdig af 1.200 kr.

Familier, der allerede er tilknyttet Gestus Nord, kan søge julehjælp via link, der udsendes på mail direkte til dem i løbet af efteråret.

Desuden samarbejder Gestus Nord med nordjyske kommuner for at nå ud til nye børnefamilier, der har stort behov for en ekstra håndsrækning. Nordjyske børnefamilier kan derfor opsøge deres kontaktperson i kommunen vedr. mulighed for at opnå julehjælp.

OBS: Det er ikke muligt at søge julehjælp, hvis du ikke er tilknyttet Gestus Nord eller bliver henvist af kommunens medarbejdere.

https://gestusnord.dk/julehjaelp/

Kirkens Korshær
Der er mange måder at hjælpe på i julen. Derfor er det i Kirkens Korshær de enkelte sociale arbejdssteder, der beslutter, hvordan de bedst kan hjælpe, og hvem de kan yde ekstra støtte til i julen. Det er ikke alle arbejdssteder, der uddeler julehjælp, da man nogle steder har besluttet, at ressourcerne bedst bruges til kontinuerlig støtte hen over året.

Du kan ikke søge julehjælp via Kirkens Korshærs hovedkontor, men hvis du kontakter det nærmeste sociale arbejdssted, kan du høre om muligheden for at søge hos dem. Du kan finde kontaktoplysningerne her: https://kirkenskorshaer.dk/kontakt/sociale-arbejde

OBS: Kirkens Korshær Aalborg uddeler ikke julehjælp

Aalborg Kommune juleaften i Vejgaardhallen
Julearrangement for voksne i Vejgaardhallen.

Job og Velfærd arrangerer spisning juleaften d. 24. december 2023 kl. 15.00-18.00 i Vejgaardhallen, Vejgaard Torv, 9000 Aalborg. Dørene åbnes kl. 14.30, og der serveres flæskesteg og risalamande kl. 15.30.

Voksne, der har ophold i Aalborg Kommune og ønsker at deltage i dette fællesarrangement, er meget velkomne.

Adgangskort udleveres ved Familiegrupperne, Ydelsescentret, Frelsens Hær, Café Parasollen med flere fra den 1. december til og med den 14. december 2023.

https://www.facebook.com/photo/?fbid=663959385921901&set=a.146464497671395&locale=da_DK

Aalborg Citykirke juleaften
Fælles juleaften arrangement i Aalborg Citykirke, Riihimækivej 6, 9200 Aalborg.

Aalborg Citykirke inviterer enhver, der kunne tænke sig at deltage i og bidrage til en fælles juleaften. Juleaften foregår på Riihimækivej 6, 9200 Aalborg og varer fra kl. 16.00-20.00. Mad (flæskesteg med tilbehør), julesange, juleevangeliet, dans om juletræet, en julegave.

Det koster 50 kr. pr. person at at deltage. OBS: Står du i en situation, hvor du ikke har mulighed for at betale, så kontakt arrangøren og find en løsning.

Vil du at være frivillig til julefaten arrangement, så kontakt Dorthe Bertelsen på tlf. +4560633939 eller mail: dorthecbertelsen@gmail.com

Læs mere og få adgangskort/tilmeld dig her:

https://www.facebook.com/events/s/f%C3%A6lles-juleaften-i-a2-aalborg-/7058645734155850/?mibextid=9l3rBW