Kirkens Korshær – Fællesskabet

521

Om Fællesskabet

Fællesskabet er navnet på vores arbejdsfællesskab, som danner rammen omkring aktiviteterne i ungeprojektet Inspiratoriet, varmestuerne og familiearbejde i Kirkens Korshær Nordjylland. Det samlende punkt for alt der bliver kreeret i Fællesskabet er den sociale butik i Søndergade 14 i Aalborg, som udstiller og sælger produkter lavet af mennesker fra arbejdsfællesskaberne.

Fællesskabet har til formål at skabe meningsgivende arbejdsfællesskaber, der øger livskvaliteten for mennesker i socialt udsatte positioner, ved at give muligheder for at udforske, opleve og opdage nye værdifulde kompetencer.

Fællesskabet er et arbejdsfællesskab hos Kirkens Korshær i Aalborg/Brønderslev med ansatte, frivillige og deltagere, som binder Kirkens Korshærs aktiviteter og målgrupper sammen.

Bliv frivillig

Du kan være frivillig i den sociale indsats i Fællesskabet, hvor arbejdet med og for deltagerne er i fokus. Du igangsætter og udfører opgaver og inviterer deltagere med, når de har mulighed for det. Flere af de sociale tilbud, er en del af Fællesskabet, og alt efter ønsker/interesser til målgruppen, så kan vi finde det rette match til dig.

Du kan også være frivillig i Fællesskabet og bidrage ved at donere unikke egenkreeret produkter til Fællesskabet med henblik på salg og støtte til Kirkens Korshærs sociale arbejde via den sociale butik i Søndergade. Deltag f.eks. i åben kreativ hygge på Restrup Kærvej hver 2. onsdag kl. 19 (ulige uger).

Søndergade 14, 9000 Aalborg og Restrup Kærvej 65, 9240 Nibe
faellesskabet@kirkenskorshaer.dk
9812 9454
www.kirkenskorshaer.dk/aalborg