Forside Andre Klimasorggrupper i kirken

Klimasorggrupper i kirken

Klimasorggrupper er et nyt samtaleforum for unge om klima, håb og tro. Flere unge oplever angst, sorg og afmagt over klodens tilstand. For nogle er angsten for klimaforandringer blevet så håndgribelig, at følelsen af afmagt bliver til sorg.

På det netop afholdte Naturmøde 2022 i Hirtshals deltog folkekirken i Aalborg Stift, hvor de for første gang havde stablet en klimasorggruppe på benene, hvor alle med angst og sorg over klimaforandringerne i fællesskab med ligesindede kunne dele tanker og følelser.

Klimasorggrupper mødes allerede i Stefanskirken på Nørrebro i København. Gruppen arrangeres af klimaaktivist Sarah Strunge Albertsen og sognepræst Thomas Høg Nørager.

I nær fremtid er det også planen at afholde egentlige klimasorggrupper i nordjyske kirker. Liselotte Wiemer, sognepræst i Horne-Asdal sogn er i gang med forarbejdet.

Exit mobile version