Job i De Frivilliges Hus

5737

Frivilligkonsulent

Vil du være en del af et levende, dynamisk hus og indgå i et stærkt frivilligfagligt fællesskab på en attraktiv og mangfoldig arbejdsplads? Og er du skarp på frivillighed og sociale projekter? Så læs videre! Vi søger en konsulent med indgående kendskab til frivilligt socialt arbejde til at styrke husets lille team af frivillig-, civilsamfunds- og projektnørder.

De Frivilliges Hus er en selvejende institution, der har til formål at understøtte, udvikle og synliggøre det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune. Vi er et professionelt og veletableret frivilligcenter, der fungerer i tæt samspil med de frivillige sociale foreninger. Vi er solidt forankret i civilsamfundet og vi skaber netværk og bygger bro mellem foreningsliv, frivillige, deltagere, kommune, erhvervsliv og andre interessenter.Du vil få en bred vifte af opgaver, herunder generelle konsulentydelser, afvikling af arrangementer for frivillige, foreninger og netværk, fundraising til relevante indsatser og projekter samt projektarbejde.Jobbet kalder på et menneske med et solidt fagligt fundament indenfor frivillighed og civilsamfund, stærke formidlingskompetencer og gerne erfaring med projektarbejde. Viden om fællesskaber og mennesker i sårbare/udsatte livssituationer vil være en stor fordel. Derudover er det vigtigt, at du glædes ved uforudsigelighed, kan håndtere stor grad af selvstændighed og frirum, samt at du har et rummeligt menneskesyn og besidder evnen til at møde alle i øjenhøjde.

Dine opgaver omfatter bl.a. at:

  • Yde konsulentbistand til foreninger og frivillige
  • Afholde kurser, oplæg og foredrag m.m. for mellem 2 og 200 mennesker
  • Facilitere netværk og deltage i brobygningsarbejde
  • Deltage i projektarbejde fra idé over realisering til afrapportering
  • Være en del af husets daglige drift f.eks. besvare henvendelser, indgå i relevante teams m.m.
  • Bidrage til husets strategiske udvikling

Vi forventer at du kan sige ja til (det meste af) følgende:

  • Har relevant uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende kompetencer
  • Har mindst 2 års professionel erfaring indenfor frivilligt socialt arbejde
  • Har indsigt i civilsamfundet og samspillet mellem det frivillige sociale felt og andre sektorer
  • Selvstændigt kan tilrettelægge læringsprocesser og formidlingsopgaver til forskellige målgrupper
  • Har erfaring med projektudvikling, -implementering og -afrapportering
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig formidling
  • Er indforstået med, at arbejdet med frivillige også foregår udenfor normal arbejdstid.

Vi tilbyder:

  • Spændende opgaver med udstrakt indflydelse, selvstændighed og udviklingsmuligheder
  • Et arbejde hvor meningsfulde fællesskaber og social bæredygtighed er vores faglige fundament
  • Gode og dygtige kolleger
  • Stor variation i hverdagen og fleksible arbejdsforhold

Du bliver en del af et hus der er åbent for alle og hvor vi sætter en ære i at der er plads til forskellighed. Du kan glæde dig til en uforudsigelig hverdag med en kreativ, rummelig og ordentlig arbejdskultur med skønne kolleger, højt til loftet, let til grin og et rart fællesskab.

Jobbet er på 37 timer pr. uge. Lønniveau afhængig af anciennitet ca. 28-35.000 plus pension. Løn og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem den forhandlingsberettigede organisation og KL.

Ansøg

Send ansøgning, CV og evt. bilag senest torsdag den 6. januar klokken 23:59 via ansøgningsknappen “Søg jobbet online” nedenfor. Samtaler afholdes tirsdag d. 11. januar, forventet ansættelse den 1. marts 2022.

Søg stillingen her

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte leder af De Frivilliges Hus, Nini Jolander: nini@frivillighuset.dk, 25461336.