Lions Hasseris klar med jubilæumspulje på 300.000 kr.

248

Lions Club Hasseris bidrager hvert år med donationer til humanitære og sociale formål – og skaber gode kammeratskaber og venskaber.

Lions Hasseris har i år 60 års jubilæum, og det vil man fejre ved at donere i alt 300.000 kr. til velgørende projekter/aktiviteter og frivillige sociale foreninger i Aalborg området. Det er planen at støtte fem forskellige lokale  initiativer med 60.000 kr. hver.

Har du en god idé til et projekt, der kan gøre en forskel? Så kan du/din forening nu ansøge om en donation.

Kontakt Lions Hasseris via deres Facebook side, og få tilsendt et ansøgningsskema.

Sidste frist for ansøgninger fra jubilæumspuljen er den 31. marts 2022. Ansøgningerne behandles i løbet af april, og donationerne uddeles d. 21. maj 2022.