LykkeLiga modtager 3,5 mio. kroner fra TrygFonden

575
LykkeCup 2021 i Jyske Bank Boxen. Foto: Nicolas Cho Meier

Det skaber smil på læben og et fantastisk sammenhold, når LykkeLiga over hele landet inviterer børn og unge med udviklingshandicap til håndboldtræning.

TrygFonden har doneret 3,5 mio. kr. til LykkeLiga, der skal være med til at sikre, at de ældste børn fortsætter med at spille håndbold og være en del af det sociale fællesskab.

LykkeLiga er en håndboldliga for udviklingshæmmede børn i alderen 5-16 år, der blev etableret i 2017 af aalborgenseren Rikke Nielsen, efter hun havde startet Aalborg Kidz til sit barn med downs syndrom.

LykkeLiga er et positivt nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier. Krumtappen er etablering og forening af lokale håndboldhold for børn mellem 5 og 16 år. Holdene danner ramme om en helt ny måde at skabe netværk for børn og familier på og udenfor banen.

Læs mere om LykkeLiga her

Læs mere om TrygFonden her