Men`s Health Week 2019 – uge 24 i Aalborg

458

Mænd lever 3-5 år kortere end kvinder, og får flere alvorlige sygdomme. Derfor afholdes hvert år kampagnen Mens Health Week – bl.a med fokus på rygestop- og motionstilbud. Skalborg Mandeklub er omdrejningspunktet for aktiviteterne under dette års Mens Health Week i Aalborg. Årets tema er: Mænds Sundhed i Fællesskaber og Naturen.

Skalborg Mandeklub er et mødested KUN for mænd, der holder til i lokaler på Dyrskuevej 2(i det gamle klubhus).  Mandeklubben holder åbent hus med forskellige arrangementer i det meste af uge 24.

 

Mandag d. 10. juni. Royal Run – 5 km. gåtur. Der er lukket for tilmelding.

Tirsdag d. 11. juni kl. 9.00-11.30 har Aalborg Boligsociale Forum et arrangement hos Skalborg Mandeklub, klubhuset, Dyrskuevej 2, 9220 Aalborg SV. Temaet er mænds sundhed set i et bredt folkesundhedsperspektiv. Kl. 9.00 er der velkomst ved Ove Guldbrand, Mænds Mødesteder – Skalborg Mandeklub og Tine Stern, Sundhedshjørnet. Kl. 9.50 vil Charlotte Meng Kristensen fra De Frivilliges Hus fortælle om projektet Kom Videre Mand. Herudover vil Jakob Krogh fortælle om arbejdet med en mandegruppe for mænd der har kræft eller har haft kræft. Kl. 10 vil Lotte Petersen fra Mandecentret Aalborg, Nina Haggren Nielsen og Kalle Vestergaard fortælle om arbejdet med mænd i krise/voldsramte mænd. Fakta og viden om det arbejde der foregår på landsplan og i Nordjylland.

Tirsdag d. 11. juni kl. 15.30-18.00 er der store rygestop dag kun for mænd. Åbent hus med mandehørm og pølser på grillen. Mødested ved Skalborg Mandeklub, Dyrskuevej 2.

Onsdag d. 12. juni kl. 10-13. Mænds Mødested i Naturen. Madlavning over bål i Østerådalen sammen med naturvejlederne Ole Henrichsen og Esben Buch. Mødested ved Info-huset i Østerådalen.

Onsdag d. 12. juni kl. 14.  Ondsdagscafé – mandefællesskab med plads til alle. Mødested ved Skalborg mandeklub.

Torsdag d. 13. juni kl. 10.00-12.00. FARS legestue – for fædre på forældreorlov og deres 0-5 årige barn. Kom forbi og møde andre mænd på orlov, og få en snak om orlov, fodbold, nattesøvn, babymad og meget mere. Sundhedsplejersken står til rådighed for spørgsmål, og nybagt far og bibliotekar Kristian kommer og underholder med et blik på far-rollen i litteraturen. Mødested ved Aalborg Bibliotekerne, Rendsburggade 2.

Fredag d. 14. juni kl. 10.00-17.00. Kom og se hvad Mandeklubben nørkler med i værkstederne – du kan bl.a. få slebet din køkkenkniv til 10 kr. – som går til kaffekassen – mens du venter. Mødested ved Skalborg Mandeklub.

Søndag d. 16. juni kl. 10. Vandretur med “Kims Følgesvende”. Mødested ved Skalborg Mandeklub.

Se mere på: https://www.aalborg.dk/menshealth