Ny selvhjælpsgruppe for adoptivforældre

709

De Friviliges Hus i Aalborg lancerer en ny selvhjælpsgruppe for adoptivforældre. Her kan man skabe netværk med andre familier til adoptivbørn og dele tanker, viden og erfaringer. Læs mere her

Kom til informationsmøde mandag 16. november kl. 19.00-20.30 i De Friviliges Hus. Tilmelding til: charlotte@frivillighuset.dk

Gruppen mødes første gang mandag d. 18. januar 2016 i De Frivilliges Hus.

Som adoptivforældre kender man som regel meget lidt til sit barns første levetid, men man ved, at barnet allerede har været udsat for tab i sit liv. Netop dette livsvilkår stiller ekstra krav til dig som adoptivforælder. Det kan til tider være svært at skelne mellem, hvad der er adoptionsrelateret adfærd, og hvad der er almindelig udvikling.

I en selvhjælpsgruppe vil du møde andre, der har eller har haft nogenlunde de samme oplevelser og som står med de samme udfordringer. Det giver en grundlæggende forståelse for din situation.

På møderne udveksler vi viden og erfaringer om emner som:

• At være adoptivfar/ -mor • Opdragelse og forældrerollen • Konflikter og succes i familien • Barnets relationer til kammerater, søskende, skolen, voksne mv. • Din og barnets gensidige tilknytning • At være en iøjnefaldende familie

Kom til informationsmøde mandag d. 16. november kl. 19.00-20.30 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg. Tilmelding til: charlotte@frivillighuset.dk

Gruppen vil have en erfaren medarbejder med fra De Frivilliges Hus de første tre gange gruppen mødes. Gruppen mødes hver 3. uge. Gruppen mødes første gang mandag d. 18. januar 2016 kl. 19.00 i De Frivilliges Hus i Aalborg.

Har ovenstående vakt din interesse, og har du lyst til at være med i en gruppe eller vil du blot vide lidt mere om tilbuddet, er du velkommen til at kontakte enten:

• Projektleder: Tina Kamp Lund, tlf. 2369 1649, mail: tinakamplund@gmail.com eller

• De Frivilliges Hus: Charlotte Meng Kristensen, tlf. 9811 1344, mail: charlotte@frivillighuset.dk