Om os
Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld.
Når du kontakter din lokale offerrådgivning, får du en rådgiver i telefonen. Her kan du fortælle, hvad der er sket. Offerrådgiveren vil forsøge at vejlede og rådgive dig, og måske vigtigst af alt: lytte og give sig tid til en samtale.
For at kunne støtte dig bedst mulig samarbejder vi med politi, hospitaler og brand og redning i alle landets politikredse.
Alle rådgivere har tavshedspligt, og du kan være anonym. Du kan tale med os i telefonen, og vi kan aftale et møde. Du vil sammen med din offerrådgiver finde frem til den hjælp, der er bedst for dig.
Offerrådgivningen er et gratis tilbud.
Offerrådgivningen i Nordjylland har en døgntelefon 25403660 eller man kan møde op på Vor Frue Plads 6 i tidsrummet 18-07 hver dag.