Det gavner ikke kun miljøet, når du afleverer dine brugte ting på genbrugspladserne i Aalborg kommune.
Aalborg Kommune har igen i år uddelt penge fra overskuddet i genbrugsbutikken GPS´en på Sundsholmen. I år får 10 lokale, sociale og humanitære organisationer hver 20.000 kr.
I GPS´en på Sundsholmen kan du aflevere brugte varer som tøj, møbler, brugskunst, elektronik, isenkram, billeder, cykler og legetøj, som derefter bliver sorteret, repareret og solgt i butikken. Overskuddet fra butikken kommer hvert år en række lokale, sociale og humanitære foreninger til gode.
De organisationer, der i år hver har fået 20.000 kr. er:
- Barnets Blå Hus
- Broen Aalborg
- Grønlandske Børn
- Mødrehjælpen – Den rullende kagemand
- Reden Aalborg
- Skyggebørn
- Café Parasollen
- Operation julegave
- Børns Voksenvenner Aalborg
- Kofoeds Skole Aalborg