Red Barnet Ungdom – Barnets Ven

1565

Barnets Ven

Barnets Ven er et storebror-/storesøsterprojeket, for udsatte børn i alderen 6-12 år. Baseret på fælles interesser, matches barnet med en frivillig i alderen 20-28 år. Den frivillige og barnet mødes 2 gange om måneden, i 1 år, hvor der skabes gode, sjove og lærerige oplevelser for barnet i nærmiljøet. Aktiviteterne planlægger man helt selv, ud fra hvad man sammen har lyst til at lave. Det kan for eksempel være at hygge hjemme med brætspil eller kagebagning, eller tage en tur ud hjemmet til den lokale legeplads eller svømmehal.

Bliv frivillig voksenven:

Som frivillig skal du kunne binde dig til projektet i 1 år, og have tid til at ses med barnet 2 gange om måneden. Du kan læse mere om projektet og tilmelde dig på barnetsven.dk eller kontakte barnetsven_aalborg@redbarnetungdom.dk for at høre mere.

Få en frivillig til dit barn:

Børn henvises til projektet igennem kommunale samarbejdspartnere, kontakt derfor Trivselspersonen eller lignende på dit barns skole. Henvisning sker via barnetsven.dk