Læringscafeer
Læringscaféer er et projekt i Red Barnet Ungdom, hvor børn i fra 1.-10. klasse, som har det svært i skolen, kan øve sig i faglig træning gennem aktive læringsøvelser, få hjælp til at lave lektier og skabe nye relationer. Det foregår oftest på en skole eller i et bestemt boligområde. Læringscaféerne har almindeligvis åben imellem 1,5-2 timer på en fast ugedag. Der er to læringscafeer på Herningvej Skole (indskoling og mellemtrin) og én på Mellervangskolen (5.-7. klasse).
Bliv frivillig i en læringscafé:
Som frivillig skal du kunne deltage i læringscafeen minimum 2 gange om måneden. Læs mere på redbarnetungdom.dk, hvor du også kan tilmelde dig.
Få dit barn med i en læringscafé:
Børnene skal gå på skolen hvor læringscaféen er, og henvises af en lærer. Kontakt dit barns lærer, hvis barnet går på en af de 2 skoler.