Søg Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2023

328

Nu er det tid for sociale foreninger, organisationer, væresteder m.fl. til at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning til et godt formål. Der er ansøgningsfrist d. 1. februar 2023.

Hele Nordjyllands Håndsrækning er AaB´s velgørende pris, der siden 2015 er doneret halvårligt og går ubeskåret til gode formål i Region Nordjylland. Siden efteråret 2017 har først Spar Nord Fonden og siden Arbejdernes Landsbank (fra sommeren 2022) bakket op om initiativet, så parterne sammen donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til 3F Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park.

Seneste modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning var Safe House Aalborg, der i efteråret 2022 modtog en donation på 122.926 kr. gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Tidligere modtagere af Hele Nordjylland Håndsrækning har bl.a. været foreningerne Grønlandske Børn, Headspace Aalborg, Hjerterummet & Cykel20, Broen Aalborg, Skyggebørn, Gestus Nord, Barnets Blå Hus og FrivilligAalborg.

Læs mere om Hele Nordjyllands Håndsrækning og ansøg her