Temadag om ensomhed d. 2. november

224

DE FRIVILLIGES HUS INVITERER TIL TEMAAFTEN OM ENSOMHED

Ensomhed har været et stigende problem i Danmark i en længere årrække. Ifølge sundhedsprofilen 2021 føler næsten 600.000 danskere sig ensomme i svær grad. Det svarer til cirka hver ottende dansker. Og blandt unge mellem 16-24 år føler 22% sig ofte uønsket alene.

De Frivilliges Hus inviterer til fagligt netværksarrangement særligt for foreninger, der arbejder med selvhjælps- og netværksgrupper i Aalborg. Se invitation her

Arrangementet finder sted onsdag d. 2. november kl. 16.00-20.00 i De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 1. sal. Der vil være check-in, kaffe og kage fra kl. 15.45. Det er gratis at deltage. Vi byder på en let aftensmad undervejs i programmet. Tilmeld dig her

Der vil være mulighed for faglig inspiration, erfaringsudveksling og netværksdannelse for de mange foreninger, grupper og frivillige, der arbejder med selvhjælp i Aalborg.

Vi vil gerne åbne op for en snak om ensomhed set ud fra et civilsamfundsmæssigt perspektiv:

  • Hvad er ensomhed og hvordan bekæmper vi ensomhed?
  • Kan foreningernes aktiviteter og fællesskaber være en løsning på ensomhedsproblematikken?
  • Hvordan håndterer man ensomhed blandt deltagere?
  • Hvordan når vi ud til dem, der føler sig ensomme, og inkluderer dem i fællesskabet?

Kom og mød…

Ventilen vil dele ud af deres viden og erfaringer fra arbejdet med ensomme unge, FriSe vil fortælle om deres kommende arbejde med selvhjælpsgrupper mod ensomhed, og der vil blive rig mulighed for at få inspiration til jeres arbejde og dele ud af egne erfaringer.

Tilmelding via https://defrivilligeshus.nemtilmeld.dk/47/