Verdens Mentale Sundhedsdag d. 10. oktober

35

Vær med til at markere Verdens Mentale Sundhedsdag d. 10. oktober 2018 kl. 10.00-18.00 i Nordkraft, Aalborg. Dagen hvor vi sammen har fokus på psykisk sygdom og mental sundhed. Se hele programmet her

De Frivilliges Hus vil sammen med mange andre foreninger og aktører være repræsenteret med en stand i Nordkraft. Arrangementet er for alle, og det er gratis at komme og besøge standene og prøve aktiviteterne i Kedelhallen. Mød op og få kendskab til nogle af de tilbud, der er i Aalborg Kommune, hvis du oplever et dårligt mentalt helbred og psykiske problemer.

Der startes ud kl. 10 med et ungearrangement “Ingen af os er perfækt” med spændende besøg fra EN AF OS ambassadør Camilla S, rapper Henrik Hass og psykolog Trine Trads.

Kl. 12.30-16.30 er der åben kedelhal “Giv dit mentale helbred et kram”, hvor der er mulighed for at få en snak med nogle af dem, der hver dag arbejder for, at vi alle kan have det godt og trives i vores hverdag.

Der sluttes af kl. 17 med et foredrag med Per Brændgaard, som vil fortælle om, hvorfor fysisk berøring er vigtig for vores mentale sundhed. Foredraget koster 50 kr.

Se hele programmet her