Billig varm mad for trængte borgere i Aalborg og omegn

1201

Aalborg Citykirke og foreningen Charity vil de kommende tre måneder servere billig varm aftensmad for aalborgensere, der er økonomisk trængte pga. inflation og stigende fødevare- og energipriser. Maden vil være klassiske danske vinterretter med kød, kartofler, ris og pasta.

Projektet har fået navnet Vinterhjælp, og kirken og foreningen har ved hjælp af fondsmidler ansat en kok, som skal stå for at lave maden. Derudover skal frivillige dagligt hjælpe med blandt andet klargøring og opvask.

Kom og spis med i Aalborg Citykirkes lokaler på Riihimækivej 6, 9200 Aalborg SV på alle hverdage mellem kl. 17.00 og 19.00. Første gang torsdag d. 5. januar 2023 kl. 17.00, og fortsætter herefter alle ugens hverdage frem til den 31. marts 2023. Læs mere her

Det koster 10 kr. for voksne og 5 kr. for børn at spise med. Tilmelding ikke nødvendig.