Gå med på en social byvandring i Aalborg vestby d. 30. august

680

Mandag d. 30. august 2021 kl. 15.00-17.30 er der igen mulighed for at gå med på en social byvandring i Aalborg. Denne gang vil byvandringen starte og foregå rundt i Aalborg vestby. Der vil være besøg/stop hos forskellige foreninger og væresteder. Det er gratis at deltage.

Vil du vide mere så ring eller skriv til Cecilie på tlf. +45 6195 1990, mail: cecilie@frivillighuset.dk

Læs mere og tilmeld dig byvandringen her

 

Se det sociale Aalborg og bliv stolt af din by! Selv inkarnerede aalborgensere bliver helt “blæst”, når de oplever, hvilken oase af fine gratis hjælpetilbud, som findes i deres by. Har du lyst til at blive glad i låget over al den hjælpsomhed og venlighed, som findes lige på nærmeste gadehjørne, så tag med på en social byvandring.

På den ca. 2 timer lange tur, som foregår i Aalborg vestby, vil vi kigge ind forskellige steder, hvor man kan få hjælp og støtte i kritiske situationer i ens liv. Det er også steder, hvor man har mulighed for at blive frivillig, hvis det er det, man har lyst til.