Sindets Dag d. 10.-12. oktober

790

Aalborg stiller skarpt på det skæve sind. Hvert år markeres Sindets Dag i oktober. Den 10. til den 12. oktober 2021 slår Region Nordjylland dørene op for festivalen “Don´t Fear the  Weird“.

Psykisk sygdom og sårbarhed danner rammen om festivalen, hvor engagerede nordjyder sætter spot på livet med psykisk sygdom. Der vil være fortællekoncert med Franciska og koncert med Superscum på Studenterhuset, gratis walk in bio i Biffen i Nordkraft og gratis walk in talk på Aalborg Streetfood med komikeren Geo samt eventet “Musikken der får os igennem” på Aalborg Hovedbibliotek.

1 ud af 5 danskere rammes af psykisk sygdom i løbet af et år.  Festivalen “Don´t Fear the Weird” skal med film, musik, foredrag, events og personlige fortællinger være med til at afstigmatisere og skabe åbenhed og fællesskab om psykiske lidelser. Kom og deltag i et af arrangementerne!

Kloden rundt markeres Sindets Dag hvert år d. 10. oktober med fokus på vores psykiske sundhed. I 2021 er temaet ulighed i sundhed.