Boblberg – fællesskaber for alle

425

For flere danskere er nettet blevet indgang til at skabe nye sociale relationer og venskaber.

Hjemmesider og apps, hvor personer opretter en profil med et foto samt en beskrivelse af, hvad de søger, er ikke længere forbeholdt personer, der leder efter en kæreste.

Platformen/online mødestedet Boblberg, der har eksisteret siden 2011, har bl.a. til formål at bekæmpe ensomhed og derigennem styrke danskernes sundhed. Relationer til andre er en afgørende faktor for menneskers trivsel. Det sætter nemlig spor på både mental og fysisk sundhed, når vi føler os isoleret.

På Boblberg kan mennesker skabe nye sociale relationer og blive en del af meningsfulde fællesskaber. Boblberg giver mulighed for at række ud og at fortælle andre om noget af det, man mangler i sit liv. Platforme som Boblberg kan på den måde øge tilgængeligheden til andre, og flere tør tage kontakt, når de kan gøre det fra trygheden bag en skærm.

I dag er 463.000 danskere tilmeldt som brugere på Boblberg, hvor de gennem kontaktannoncer, såkaldte “bobler”, kan lede efter bekendtskaber i deres nærområde.

Flere end 50 kommuner samarbejder med Boblberg om at styrke sociale fællesskaber. En af de kommuner er Aalborg kommune. Det er uforpligtende og helt gratis at bruge Boblberg.

Læs mere om Boblberg og opret dig som bruger her