Foreningsbrobygger i Aalborg – kom til infoaften d. 28. februar

49

Bliv foreningsbrobygger i Aalborg.

Kom til infoaften og hør mere om at være foreningsbrobygger i Social Sundhed Aalborg. Det er onsdag d. 28. februar kl. 16.30-17.30 i De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Læs mere her

Foreningen Social Sundhed ønsker at gøre det nemmere at starte op i en forening i Aalborg ved at koble frivillige brobyggere med mennesker i sårbare livspositioner.

Hvis du læser på en idræts- eller sundhedsfaglig uddannelse og er nysgerrig på at få praksisnær erfaring med mennesker, som af forskellige årsager føler sig begrænsede i forhold til at deltage i fællesskaber med andre, så er det netop dig vi søger som foreningsbrobygger.

Som frivillig brobygger hjælper du et andet menneske med at finde vej til den rette forening ved at lytte, forstå behovene og tage med til aktiviteten. Det gør du indtil vedkommende er klar til at fortsætte på egen hånd. Aktiviteten kan f.eks. være gåhold, svømning eller dans.

Vi har et rigt forenings- og idrætsliv i Danmark. Men for mange er tærsklen ualmindelig høj på grund af psykiske udfordringer, fysiske handicaps eller følelsen af at være uønsket alene.