Ældre Sagen Aalborg åbner pårørende café

96

At være pårørende til en alvorlig syg kan ofte være ensomt. Derfor har Ældre Sagen Aalborg netop oprettet en ny pårørende café, som frivillige fra foreningen står for.

Pårørende caféen er et mødested, hvor man i helt uforpligtende rammer kan møde andre i samme situation som en selv. Her skabes rum og mulighed for socialt og hyggeligt samvær, erfaringsudveksling, gensidig støtte og forståelse og dannelse af nye netværker. Der er tavshedspligt. Der vil i perioder og efter behov være mulighed for at møde en repræsentant fra Aalborg Kommune.

Tid og sted:

Pårørende caféen afholdes mandage i ulige uger med start den 26/9 2022 kl. 14 – 16. Tilbuddet er gratis og kræver ikke tilmelding. Der serveres kaffe/te og kage.