Dansedrift – for unge, der har brug for en mental pause

14

Invitation til unge

Er du ung mellem 15-25 år? Har du brug for en mental pause, at skifte fokus fra hverdagens udfordringer og tage del i nye fællesskaber?

Så inviterer vi dig til at deltage i DanseDrift, som er et danseprojekt, der giver dig mulighed for at prøve kræfter med forskellige danseformer i et frit og trygt rum, hvor du kan opleve din indre styrke. Uanset baggrund, udfordringer eller tidligere erfaringer, er målet det samme i DanseDrift. Vi vil gennem dans, kreativitet og fællesskab, skabe et positivt og inkluderende rum, hvor dansen bliver brugt som værktøj til at genopdage glæde og opbygge tillid til egne evner.

Vi tilbyder undervisning i både hip hop og contemporary, og du vælger selv, hvilke hold du ønsker at deltage på. Der er ingen krav til om du er nybegynder eller øvet, forløbet bliver tilpasset efter behov, og der er plads til både fejl og læring. Vigtigst er, at du er frisk på nye udfordringer!

Tilbuddet er gratis.

Det er også muligt for organisationerne, hvis man har en gruppe unge, at booke DanseDrift konceptet som aktivitet.

Kontakt os i dag for spørgsmål eller tilmelding:
Sofie + 45 60216152 eller Lærke +45 29701849
Mail: flowzion.dance@outlook.dk

Om projektet

DanseDrift er et tværfagligt kulturtilbud målrettet unge mellem 15-25 år, som mistrives.

Projektet faciliterer ugentlig danseundervisning i Aalborg tilrettelagt efter de unges behov og ønsker, og visionen bag DanseDrift er at give de unge redskaberne til at bruge fysisk aktivitet som mestringsmetode.

Dansetrænignen foregår i Aalborg, men tilbuddet er for unge fra hele Nordjylland. Der er ingen krav til erfaring med dans eller hvilken form for mistrivsel, den unge oplever. Projektet er støttet af Region Nordjylland.