Kunst i De Frivilliges Hus

1790

I De Frivilliges Hus kan man opleve skiftende udstillinger fra lokale kunstnere. I oktober, november og december måned er det kunstneren Mette Bejder, der udstiller farverige malerier i frivillighuset.

Der vil også være flotte akvareller/prints af kunstneren Louise Bech Pedersen samt håndlavede keramikhuse til fyrfad/el lavet af Jan Nicolaj Thomsen.

Der er fernisering onsdag d. 14. oktober 2020 kl.14.00-15.30, hvor Mette Bejder selv vil være tilstede. Gratis entré. Alle er velkommen til ferniseringen og kunstudstillingen.

 

Om Mette Bejder

Mette Bejder er 25 år og bosiddende i Aalborg. Mette er uddannet multimediedesigner, men du kender måske også Mette som professionel håndboldspiller i Vendsyssel Håndbold.

“Jeg er selvlært – eller jeg er nok nærmere selvlærende kunstmaler, da jeg fortsat udvikler mit kunstneriske øje. Min kunst er meget inspireret af mennesker og stemninger. Jeg er vild med skarpe farver, kultur, kropsformer, attituder og personer, der har lidt edge.”

“Jeg har samlet mine kunstværker i fire forskellige kategorier bestående af portrætter, kvindeformer, afrikanske kvinder og grafiske plakater. Et farverigt univers af mennesker, udtryk og former.”

 

Kontakt

Mette Bejder tlf. 6038 1310 eller mail: mette-bejder@hotmail.com

https://metteart.dk

https://www.facebook.com/metteart-118310899575229/

Hold dig opdateret om Mette og hendes kunst på facebook eller instagram på @mette.art.

jhdr