Forside Find hjælp & selvhjælp

Find hjælp & selvhjælp

I Aalborg findes mange frivillige sociale foreninger, som tilbyder gratis og anonym hjælp.

I De Frivilliges Hus kan du booke en personlig samtale og få vejledning til at finde det rette tilbud for dig.

Du kan bruge De Frivilliges Hus til:

  • At finde de foreninger, som kan hjælpe dig
  • At finde et socialt hjælpetilbud
  • At finde en selvhjælpsgruppe
  • At få en individuel samtale

Enhver henvendelse til De Frivilliges Hus behandles anonymt og fordomsfrit.

I De Frivilliges Hus har vi overblik over både de frivillige sociale foreningers tilbud og offentlige tilbud. Vi vejleder dig i at finde det rette tilbud og hjælper med at tage kontakt til tilbuddet.

Kontakt os på mail eller telefon for at booke en personlig samtale.

Aalborg.Socialkompas.dk kan du også se en række af de forskellige hjælpetilbud, der findes i Aalborg og omegn.

Selvhjælpsgrupper

Selvhjælp er en anerkendt metode, der giver mennesker mulighed for at dele erfaringer om det, der er vanskeligt. I en selvhjælpsgruppe mødes man om et fælles problem eller livsvilkår, f.eks. skilsmisse, sorg, ensomhed eller sygdom.

Læs mere om selvhjælpsgrupper her

Individuelle samtaler

Individuelle samtaler er en-til-en samtaler med en medarbejder i De Frivilliges Hus, hvis opgave er at være nærværende og lyttende.

Læs mere om individuelle samtaler her

De Frivilliges Hus tilbyder individuelle samtaler. I forbindelse med vanskelige situationer som f.eks. sygdom, sorg eller familieproblemer kan det føles befriende at tale med en neutral person, som ikke er en del af familie eller omgangskreds. Individuelle samtaler baserer sig på medmenneskelighed. Du møder en nærværende og lyttende person, hvis primære opgave er at hjælpe dig til at hjælpe dig selv.