Forårsudstilling i foreningshjørnet – rådgivning og støtte

446

Foreningshjørnet er et nyt fælles koncept, du vil støde på i forhallen til De Frivilliges Hus og Vejgaard Bibliotek. Hver måned har vi en ny udstilling, der sætter fokus på et tema og frivillige sociale foreninger. Her vil du også kunne finde et særligt udvalg af aktuelle og spændende bøger inden for månedens emne, som er anbefalet af bibliotekspersonalet.

I marts og april 2022 er der fokus på den rådgivning og støtte, du som borger eller pårørende, kan få i en af byens mange frivillige sociale foreninger, hvor hjælpen er gratis, anonym og fortrolig.

Kom ind på Hadsundvej 35 og se månedens udstilling i foreningshjørnet – alle er velkommen.

 

I den frivillige sociale verden er der altid nogen at tale med!

Har du brug for råd og vejledning? De Frivilliges Hus er din indgang til det frivillige sociale foreningsliv og deres rådgivninger, fællesskaber og gratis hjælpetilbud.

Bliv klogere på dine muligheder for at blive frivillig eller få rådgivning og støtte fra forskellige frivillige sociale foreninger.

I den frivillige sociale verden er der altid nogen at tale med!